Hvad fortæller rapporten FinCrime Frontier 2025–26 os om muligheder, udfordringer og datakvalitetens afgørende rolle i arbejdet med AI
Finanssektoren står midt i et markant teknologisk skifte i kampen mod hvidvask og økonomisk kriminalitet. Et af de mest dækkende øjebliksbilleder af denne udvikling findes i FinCrime Frontier 2025–26 – en international survey-rapport udarbejdet af SymphonyAI i samarbejde med AML Intelligence.
Rapporten bygger på svar fra mere end 250 ledende compliance- og risikoprofessionelle fra store og mellemstore finansielle institutioner, herunder internationale banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og andre regulerede finansielle aktører i Europa, Storbritannien, Nordamerika og Mellemøsten. Det er med andre ord de organisationer, der håndterer de største transaktionsvolumener, mest komplekse kundestrukturer og mest omfattende regulatoriske krav, der danner grundlaget for konklusionerne.
AI er rykket ind i maskinrummet – men er ikke i mål
Et af rapportens tydeligste budskaber er, at AI ikke længere er et fremtidstema i AML-arbejdet. Næsten 80 % af de adspurgte institutioner forventer at have AI aktivt implementeret i deres AML- og sanktionsarbejde inden 2026. Samtidig viser tallene, at kun en mindre andel har AI fuldt integreret i den daglige drift – de fleste befinder sig fortsat i pilot- eller tidlige implementeringsfaser.
Det afspejler en sektor, der vil fremad, men som samtidig er bevidst om, at AI i et reguleret miljø ikke kan indføres ureflekteret. Som rapporten nøgternt konstaterer, er udfordringen sjældent algoritmerne – men fundamentet, de skal stå på.
Mulighederne: Færre alarmer, bedre fokus
De finansielle institutioner, der allerede anvender AI, gør det især inden for transaktionsmonitorering, KYC/CDD og sanktionsscreening. Her peger rapporten på klare gevinster: reduktion af falske positiver, hurtigere sagsbehandling og bedre prioritering af analytikernes tid.
I dag oplever mange store banker, at op mod 70–80 % af alarmer aldrig fører til en sag. AI anvendes derfor ikke primært til at “finde mere”, men til at finde det rigtige – ved at score, sortere og kontekstualisere alarmer, så de mest risikofyldte sager kommer først.
Som Rasmus Rask, direktør i BiQ, formulerer det:
“AI giver først reel værdi i AML, når den hjælper os med at fokusere på det, der faktisk er udslagsgivende – ikke bare det, der er let at måle.”
Udfordringerne: Datakvalitet og forklarlighed
Rapporten er samtidig meget tydelig på, hvad der bremser udviklingen. Datakvalitet og dataintegration nævnes som den største enkeltstående hæmsko for effektiv AML – foran både budgetter, regulatoriske krav og legacy-systemer.
Kun 11 % af de adspurgte institutioner vurderer, at de har meget høj tillid til deres data i relation til AI. For resten skaber manglende konsistens, datasiloer og uklare data problemer – både for modellernes præcision og for den regulatoriske dokumentation.
Henrik Hobel, COO i BiQ, sætter ord på sammenhængen:
“AI forstærker datakvaliteten – på godt og ondt. Når data er korrekte og sammenhængende, bliver beslutningerne bedre. Når de ikke er det, bliver fejlene blot sværere at gennemskue. Så AI er bare med til at understrege vigtigheden af en god datakvalitet.”
Samtidig viser rapporten, at mange institutioner endnu mangler modne governance-rammer for AI. Forklarlighed, modelovervågning og dokumentation er områder, hvor regulatorernes forventninger vokser hurtigere end den praktiske implementering.
Det man skal være opmærksom på
En af rapportens vigtigste konklusioner er, at AI i AML ikke er en genvej. De institutioner, der lykkes bedst, arbejder systematisk med:
- human-in-the-loop, hvor AI understøtter – men ikke erstatter – faglige vurderinger
- forklarlige modeller, der kan dokumenteres over for tilsyn og revision
- løbende fokus på datakvalitet og datalinje
- måling af effekt, fx på falske positiver og sagsbehandlingstid – ikke kun teknologisk kompleksitet
AI bliver dermed ikke et spørgsmål om teknologi alene, men om dømmekraft, disciplin og datamodenhed.
BiQ’s perspektiv: Fra rapport til praksis
Hos BiQ følger vi naturligvis udviklingen tæt. Mange af de indsigter, som FinCrime Frontier 2025–26 peger på, har allerede været styrende i vores tilgang i flere år.
Med BiQ Risk har vi blandt andet et konsekvent fokus på at hjælpe vores kunder med at prioritere de alarmer og risikosignaler, der er mest udslagsgivende for at opdage økonomisk kriminalitet – frem for at drukne organisationen i volumen. Det er netop den tilgang, rapporten fremhæver som afgørende for, at AI skaber reel værdi i AML-arbejdet.
Som rapporten indirekte understreger, er fremtidens AML ikke defineret af, hvem der bruger mest AI – men af hvem der bruger den klogest. Med solide data, klare prioriteringer og ansvarlig anvendelse kan AI blive et stærkt redskab i kampen mod økonomisk kriminalitet. Uden det fundament risikerer den blot at gøre kompleksiteten større.
Link til rapporten: https://www.amlintelligence.com/fincrime-frontier-2025-26-report/
