Man kan næsten høre printeren køre: tusindvis af falske fakturaer, der ser fuldstændig ægte ud. Men bag tallene gemmer sig ikke en ærlig handel – men et af de mest udbredte og skadelige svindelmønstre i dansk erhvervsliv: fakturafabrikkerne.
I de seneste år har flere sager vist, hvordan tilsyneladende almindelige virksomheder bliver brugt som redskaber i omfattende svindel med moms og hvidvask. I én sag afsløret af 3F blev to håndværkere dømt for at have købt falske fakturaer for tre millioner kroner. Det betød et momstab for staten på 585.000 kroner. De dømte har anket dommen – men mørketallet er sandsynligvis enormt.
Et andet eksempel er det konkursramte nedrivningsfirma Bergmann Gruppen, som ifølge Skattestyrelsen købte falske fakturaer for millioner fra selskaber med forbindelse til den berygtede “Sorte Svane”-sag.
Disse sager viser én ting: fakturafabrikkerne er ikke kun et problem for myndighederne. De er et fælles problem for alle, der handler i erhvervslivet.
Den usynlige fabrik
En fakturafabrik er et firma, der i princippet ikke laver andet end at udstede falske fakturaer. På papiret sælger de ydelser, som aldrig bliver udført – til virksomheder, der har brug for at “få udgifter” til at se ægte ud. Fakturaerne bruges til at trække moms fra, vaske sorte penge hvide eller flytte penge mellem selskaber uden spor af kriminalitet.
Resultatet er dobbelt skadeligt: staten mister milliarder i skatteindtægter – og de penge, der “vaskes”, bruges ofte til at finansiere organiseret kriminalitet som narkohandel, menneskehandel og våbensmugling.
Selv virksomheder, der ikke selv snyder, kan ende med at blive en del af kæden. Hvis man ubevidst køber ydelser fra en fakturafabrik, bliver man indirekte med til at finansiere kriminaliteten.
Når data fortæller historien – men ingen lytter
Hvordan undgår man så at handle med en fakturafabrik?
De gode nyheder er, at svindlen ofte kan opdages på forhånd. For mange af de firmaer, der senere viser sig at være fabriksagtige, har et tydeligt mønster i deres adfærd:
- Hyppige navneskift og adresseændringer.
- Revisoranmærkninger – eller slet ingen revisor.
- Forsinkede regnskaber og store udsving i omsætning.
- Ledelser uden erfaring – eller med mange konkurser bag sig.
- Urealistisk vækst i bemanding eller omsætning.
BiQ Insight & Risk har fx analyseret konkrete sager, hvor sådanne mønstre allerede kunne ses længe før myndighederne greb ind. I ét tilfælde havde virksomheden tre navneændringer, gentagne skift i ejere og adresse, flere konkurser i netværket og forsinkede årsrapporter uden revisionsbistand.
Ét datapunkt er sjældent nok. Men mønstret på tværs af ejerskab, regnskaber og netværk danner et tydeligt advarselssignal, som både banker, leverandører og samarbejdspartnere kan bruge til at opdage svindel i tide.
Data, due diligence og dialog
Der findes ingen nemme løsninger på fakturafabrikker. Men der findes effektive måder at reducere risikoen på.
For det første skal virksomheder styrke deres due diligence – altså kontrollen med, hvem de handler med. Det betyder faste tjek af ejerskab, økonomi, historik og adfærd.
For det andet kan man bruge data og analyseværktøjer til at spotte mønstre – fx ændringer i reelle ejere, hyppige flytninger eller mistænkelige regnskaber.
Og endelig handler det om kultur: at tage ansvar for, hvem man samarbejder med. For når virksomheder stiller krav til gennemsigtighed, presser det de uærlige aktører ud i mørket, hvor de hører til.
Fakta: Hvad er en fakturafabrik – og hvad er en stråmand?
Fakturafabrik
Et firma, der udsteder falske fakturaer for ydelser, som aldrig er udført. De bruges til at flytte penge, trække moms ulovligt fra eller dække over sorte transaktioner.
- De har ofte kort levetid, mange navneskift og få ansatte.
- De bruges af både små og store virksomheder til at skjule sorte penge.
- De er ofte knyttet til organiseret kriminalitet og hvidvask.
Stråmand
En person, der formelt står som ejer eller direktør for en virksomhed – men som i virkeligheden ikke har kontrollen.
- Stråmænd bruges til at skjule de reelle bagmænd.
- De kan være personer med økonomiske problemer, uden erfaring – eller som får betaling for at “låne” deres navn.
- Når firmaet lukkes eller afsløres, står stråmanden tilbage med ansvaret – mens de egentlige svindlere går fri.
Kort sagt:
Fakturafabrikker og stråmænd er to sider af samme mønt – og de kan opdages, hvis man ser efter mønstrene i data, før det er for sent.
