Søg nemt og hurtigt i BiQ:
Job hos BiQ: Vi søger en Account Manager - opstart hurtigst muligt
07 Jan. 2020 af Line Høg Utoft

Vil du være en del af vores succes? BiQ udvider og søger en Account Manager.
Du er en sælger med stort ”S”, og er vild med at få et salg i hus, har en professionel tilgang til dit arbejde og dine kunder. Så er det lige dig, vi leder efter.


Som Account Manager hos BiQ forventer vi, at du:

  • Har erfaring med BtB-salg, både eksternt og via telefonen, med gode resultater på dit cv
  • Meget gerne erfaring med BtB salg af erhvervsinformation, herunder viden om data og API’er
  • Har dine argumenter på plads, elsker en god dialog og mestrer at lukke en handel
  • Er proaktiv, pålidelig, resultatorienteret og ambitiøs
  • Synes, det er inspirerende at være en del af en ambitiøs virksomhed, der fortsat udvikler sig

Dine arbejdsopgaver består i at føre professionel dialog med danske virksomheder og derigennem sælge vores forskellige løsninger og produkter. Kontakten med dine kunder og kundeemner foregår via telefonen, mailkorrespondance, løbende kundeservice og kundemøder.
Du skal opbygge din egen kundedatabase, der løbende skal plejes og udvikles. Hvis ikke du kommer fra branchen, vil du løbende få hjælp og feedback fra dine erfarne kollegaer og leder. Vi vil oplære dig grundigt i vores forretning og systemer. Det forventes til gengæld, at du kommer med det rette gåpåmod og drive.


Vi tilbyder:
Hos BiQ er der stort fokus på at indfri mål og at levere en høj kvalitet, men det er af lige så stor betydning, at de ansatte har det godt og synes, det er sjovt at gå på arbejde. BiQ er privatejet, og iværksætterånden lever stadig. Det betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling, når gode ideer bliver bragt på bordet. Derudover har vi fokus på:

  • Attraktiv, fast løn, provision uden loft, og pensionsordning
  • Faglige udfordringer indenfor salg, samt fokus på personlig udvikling
  • Centralt beliggende kontorfaciliteter i indre København
  • Gode arbejdsforhold med sociale arrangementer, frokostordning og passionerede kollegaer

Vil du være en del af holdet og bidrage yderligere til vores vækst?

Så vil vi rigtig gerne modtage dit cv og en ansøgning eller et opkald fra dig, hvor du fortæller os om dine kompetencer og erfaringer. Vi tager løbende ansøgere ind til en snak, så søg hurtigst muligt.


Hvis du har spørgsmål, eller ønsker uddybning, er du velkommen til at ringe til salgschef Steen Hansen på tlf. 23 20 80 40.
Din ansøgning og cv sender du til sth@biq.dk


Vi ser frem til at høre fra dig.


Hvem er vi?
BiQ er Danmarks største erhvervsopslagsværk med informationer om mere end 950.000 personer og deres ledelsesposter i mere end 1.500.000 danske firmaer gennem de seneste 30 år.
Det er vores primære opgave at vedligeholde og udvikle den skarpeste og mest målrettede dataplatform, så vores kunder kan være effektive i deres daglige arbejde. Vi er et af Danmarks førende selskaber indenfor vores felt, og bidrager med forretningskritiske data til nogle af landets største virksomheder. Det betyder ofte et tæt samarbejde med vores kunder for at sikre, at de får det maksimale ud af salgsindsatser, kundekendskab og strategisk arbejde.

Alt i alt er BiQ et super værktøj!

Jimmi Christensen, adm. direktør
CR Statsautoriseret Revisionsaktieselskab