Kædesvig lyder teknisk. Men bag ordet gemmer sig en af de mest alvorlige former for økonomisk kriminalitet i Danmark – og en af de mest oversete. Siden 2020 har Skattestyrelsen gennemført næsten 12.000 kontroller mod kædesvig. I 9 ud af 10 tilfælde blev der fundet fejl eller decideret svindel. Det har ført til krav om betaling af over fire milliarder kroner i skatter og afgifter – alene i 2024 var tallet 780 millioner kroner.
Kædesvigen og de skjulte kæder
Kædesvig opstår, når en række virksomheder i en leverandørkæde bevidst skjuler reelle ejere, manipulerer med moms og skattebetalinger, eller opretter såkaldte stråmandsfirmaer for at snyde myndighederne.
Ofte udnyttes udenlandsk arbejdskraft, der arbejder under farlige forhold, uden kontrakt, pension eller skat. DR’s dokumentar Underdanmark viste for eksempel, hvordan migranter på danske byggepladser bliver en del af et system, hvor pengestrømme, ejerskab og ansvar er gjort bevidst uigennemsigtige.
Konsekvensen er, at store, seriøse virksomheder pludselig kan stå midt i en sag om social dumping eller skattesvig – blot fordi de har haft en underleverandør, der viste sig at være en del af kæden.
Et usynligt netværk af tab og risiko
For virksomheder betyder kædesvig ikke blot et moralsk problem. Det kan føre til driftsstop, bøder, erstatningskrav og massiv omdømmeskade. For samfundet betyder det tabte skattekroner og ulige konkurrencevilkår for de mange, der spiller efter reglerne.
Selvom myndighederne intensiverer kontrollen, vurderes det, at vi kun ser toppen af isbjerget. Kædesvig er systematisk, datadrevet og konstant i bevægelse – og det gør det svært at opdage med traditionelle metoder.
Kontrol, indsigt og samarbejde
Tillid er godt. Dokumentation er bedre.
Derfor begynder flere virksomheder at indføre faste tjek af både kunder og leverandører: ejerforhold, kreditvurdering, historik og adfærd. I byggebranchen ser man ID-kort på byggepladserne og krav om gennemsigtighed i alle led af kæden.
Myndighederne bakker op med klare anbefalinger:
- Kend din leverandør – og dine underleverandørers underleverandører.
- Brug officielle data om ejere, adresser og regnskaber.
- Overvåg løbende ændringer, så risici opdages i tide.
Værktøjer som BiQ Insight & Risk kan hjælpe virksomheder med at holde styr på netop det: at se hele kæden, få overblik over ejerskab og flage potentielle risikoforhold. Det erstatter ikke kontrol og ansvar – men gør det muligt at handle på fakta frem for fornemmelser.
Fra tillid til tillid med indsigt
Kædesvig underminerer tilliden i både økonomien og arbejdsmarkedet. Men netop tilliden kan styrkes – når den suppleres af gennemsigtighed, data og systematiske tjek.
Den virksomhed, der kender sin kæde, står stærkest. Ikke kun mod kædesvig – men også som en pålidelig partner i en mere ansvarlig og transparent økonomi.
Hvad er kædesvig?
Kædesvig er en form for økonomisk kriminalitet, hvor virksomheder i en leverandørkæde samarbejder – bevidst eller ubevidst – bla. for at undgå at betale skat og moms.
Eller som Det Kriminalpræventive råd skriver: “Kædesvig er kendetegnet ved, at det er uklart hvilket selskab, der faktisk udfører de konkrete serviceydelser. Formålet med at bruge en lang kæde af underleverandører er at skjule for myndighederne hvilket selskab, der skal betale skat og moms. I de tilfælde, hvor myndighederne finder frem til det rette selskab, er det svært at udpege de reelle ejere, fordi der ofte er blevet benyttet stråmænd, da firmaet blev oprettet.
Typisk foregår det sådan:
- En række selskaber oprettes i kæde – ofte med fiktive eller stråmandsdirektører.
- De udsteder fakturaer til hinanden for at skabe et kunstigt flow af penge og moms.
- Et eller flere led i kæden undlader at afregne moms eller skat og forsvinder igen – mens de andre fremstår som “uskyldige” samarbejdspartnere.
Det betyder, at myndighederne mister store skatteindtægter, mens lovlydige virksomheder risikerer at blive trukket ind i sagen – fx hvis de har handlet med et selskab i kæden.
Typiske tegn på kædesvig:
- Gentagne navne- og adresseændringer.
- Manglende regnskaber.
- Urealistisk lav kapital eller højt faktureringsniveau.
- Ukendt eller udenlandsk ejerstruktur.
Kilder: Skattestyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd, DR, Licitationen, BiQ Insight & BiQ Risk.
