Kommunale indkøb af botilbud er et milliardmarked, hvor hjælpen gives dér, hvor livet er mest skrøbeligt: når et barn må anbringes uden for hjemmet, når en ung med psykisk sårbarhed har brug for specialiseret støtte, når en voksen akut mister fodfæstet, når en familie søger krisecenter, eller når hjemløshed kræver et midlertidigt tag over hovedet.
Netop fordi indsatsen er så vigtig, rammer økonomisk uorden dobbelt hårdt. Det dræner midler, skader tilliden og overskygger de tusindvis af steder, hvor hjælpen lykkes. I 2023 brugte kommunerne omtrent 24 mia. kr. på botilbud – over halvdelen af udgifterne på voksensocialområdet.
Dette er ikke et lille marked. Og det er ikke et marked uden risiko.
Når selvhandel, interne lån og skjulte pengestrømme vinder fodfæste
På papiret er reguleringen omfattende: Barnets lov, serviceloven, socialtilsynsloven og de tilhørende bekendtgørelser tilsammen dækker alt fra godkendelse til økonomisk kontrol. Alligevel ser vi et velkendt mønster dér, hvor der er mange penge og mange aktører:
Nærtstående handler, hvor driftsselskab, ejendomsselskab og konsulentselskaber har sammenfald i ejerskab og handler med hinanden til priser, der ligger langt over markedsniveau.
Interne lån og tilgodehavender, som flytter penge rundt uden saglig begrundelse.
Hurtige transaktioner, betalinger til konsulenter med lav dokumentation og uklar sammenhæng mellem indsats og faktura.
Revisorskift og hyppige ændringer i selskabsstruktur, der gør det svært at følge pengene og placere ansvaret.
Alt sammen kendte risikofaktorer fra både hvidvaskområdet og Socialtilsynets egne håndbøger.
Mange regler, men ingen samlet radar
Lovgivningen er grundig – men fragmenteret.
Anbringelser sker efter Barnets lov (§ 43), botilbud efter serviceloven (§§ 107–108), krisecentre efter § 109, og forsorgshjem/herberger efter § 110.
Økonomi og drift er underlagt lov om socialtilsyn samt regler om Tilbudsportalen og revisionskravene for private tilbud.
I 2025 rulles et stærkere, risikobaseret socialtilsyn ud, suppleret af en ny whistleblowerordning.
Men ingen myndighed har det fulde billede.
Og når en enkelt leverandør kan eje både drift, ejendom, vikarbureau og konsulentselskab – ofte i forskellige CVR-numre – kan selv meget pligtopfyldende tilsyn overse sammenhænge.
Resultatet?
Et lille aktivt mindretal kan udnytte sprækkerne og trække midler væk fra den reelle indsats.
Datadrevet, risikobaseret leverandørstyring
Løsningen er ikke flere blanketter.
Det er mere indsigt, bedre prioritering – og et samlede kig på ejerkæder, økonomi, netværk og ændringer over tid.
En effektiv metode starter tre steder:
1. Kortlæg ejerkæden
Hvem ejer driften?
Hvem ejer ejendommen?
Hvilke selskaber leverer konsulent- eller vikarydelser?
Er der sammenfald i ejerkredsen, eller overlappende branchekoder?
2. Følg pengestrømmene
Indikatorer som:
- interne lån og tilgodehavender
- store overførsler uden faglig begrundelse
- betalinger til agenter/konsulenter med lav dokumentation
er alle velkendte rød flag i Hvidvasksekretariatets indikatorlister.
3. Afstem ydelse mod betaling
Sker faktureringen korrekt?
Matcher indsatsen fremmødet?
Er huslejen dokumenteret markedsbestemt?
Belaster uvedkommende udgifter driften?
Er der revisorskift eller uventede adresse- og navneændringer?
Dette er præcist dér, hvor moderne dataværktøjer gør en forskel.
BIQ Insight/Risk i praksis
BIQ Insight gør det muligt på få minutter at:
- tegne komplekse ejerkæder
- se ejendoms- og ejerkredsrelationer
- opdage usædvanlige branchekombinationer
- overvåge skift i ejerkreds, regnskabsaflæggelse, ejendomshandler og selskabsstatus
BIQ Risk bygger ovenpå ved at prioritere:
- revisorskift
- tabt egenkapital
- manglende eller sen regnskabsindlevering
- fravær eller lave lønindberetninger
- negativt indhold i regnskaber
- atypiske eller mange branchekoder
Kort sagt: risiko skaleres op dér, hvor der er størst sandsynlighed for problemer.
Hvad viser vores screening?
På tværs af 935 private firmaer på voksenområdet pr. 30. juni 2025 identificerede vi:
- 6 selskaber, der ikke længere er aktive i CVR
- 1 selskab med manglende regnskab
- 61 selskaber med tabt egenkapital
- Advarsler om lave eller manglende lønindberetninger
- Negativ udvikling i regnskaber
- Markante branchespredninger i ejerkredse
Dette er ikke domme.
Det er prioriteringssignaler: steder, hvor kommuner og socialtilsyn med fordel kan begynde.
Metoden er enkel: gentag screening jævnligt og sammenlign over tid. Så dukker ændringer i ejerkreds, regnskaber, selskabsstruktur og aktivitet tydeligt op.
FAKTA – Sådan spotter du selvhandel på 2 minutter
- Kortlæg ejerkæden
- Tjek lejeniveauer mod markedspris
- Undersøg køb hos nærtstående (pris vs. leverance)
- Find interne lån eller tilgodehavender
- Match fakturaer mod faktisk indsats (fremmøde, fravær, opholdslængde)
- Hold øje med personalerokader på tværs af koncern
- Notér revisorskift og hyppige navne-/adresseflyt
- Kig efter mange eller atypiske branchekoder
Konklusion
De fleste botilbud leverer en enorm samfundsopgave med høj faglighed.
Men et mindre mindretal udnytter huller i styringen – og når der handles med livsvigtig omsorg, er selv små huller store nok.
Løsningen er ikke ét stort kontrolregime, men en ny normal:
risikobaseret tilsyn, konsekvent kontraktstyring og datadrevet overvågning.
Netop dér giver værktøjer som BIQ Insight og BIQ Risk kommuner, tilsyn og indkøbere det overblik, den retning og det tempo, der skal til for at sikre, at midlerne lander dér, hvor de gør mest gavn.
