Begrebet ”overvågning” klinger hult i manges ører. Hvem har lyst til at blive overvåget? Ikke desto mindre, er det afgørende vigtigt at overvåge kunder og leverandører, så du omgående bliver notificeret, hvis der sker vigtige ændringer som kan påvirke dit kunde- eller leverandørforhold.
Viden er magt. I ethvert konkurrencepræget marked, er det vigtigt at blive orienteret omgående, når der sker vigtige ændringer hos kunder og leverandører. Eller generelt i et marked. Lad os gennemgå de tre typiske muligheder du har, for at blive orienteret om disse ændringer.
Mulighed 1: Manuel overvågning af personer, virksomheder og ejendomme
Arbejder du med søgeværktøjer som BiQ Insight, sætter du blot et ”flag” ud for den konkrete person, virksomhed eller ejendom du ønsker at overvåge. Det er den mest simple – men ganske effektive – form for overvågning. Når der sker ændringer, modtager du en e-mail. Det er en klassisk form for overvågning, som især egner sig godt til overvågning af mindre grupper af – eller få udvalgte – personer, virksomheder og ejendomme. Det giver en hurtig notifikation om at der er sket en ændring. Ulempen er dog, at det kræver en manuel vurdering og handling ud fra en e-mail.
Mulighed 2: Automatiseret overvågning af eksisterende kunder
Med automatiseret overvågning af dine kunder og leverandører kan du på daglig basis få vigtige notifikationer. Det betyder at du kan opstille modeller og regelsæt for, hvordan dine interne forretningssystemer skal reagere, når der kommer en notifikation om en konkret kunde. I mange tilfælde kan det være vigtige ”alarmer” om at en kunde fx har ændret ejerkreds. Noget som i mange virksomheders risikomodeller, vil udløse en fornyet kreditvurdering. Det kan også være notifikationer om nært forestående konkurser, tvangsauktioner eller skift af revisor. Alt sammen noget som er med til at minimere risiko og tab, fordi der kan reageres i god tid. Som en sidegevinst, får du samtidig komplette og aktuelle kundedata.
Mulighed 3: Markedsovervågning
En tredje variant af overvågning, er definition af et segment, du ønsker overvåget. Det kunne være et segment bestående af ejendomme vurderet til over kr. 10 mio. i et bestemt geografiske område. Eller virksomheder i en bestemt branche. På den måde kan du blive notificeret, hvis der sker ændringer inden for det valgte segment. Er der kommet nye ejendomme eller virksomheder til? Er der sket ejendomshandler og er der kommer nye ejere af de ejendomme du overvåger? Er der sket andre ændringer som kunne være nyttigt for dig at vide om netop dit marked?
BiQ tilbyder en lang række forskellige løsninger til overvågning. Læs mere om dine muligheder her. Har du brug for at få en snak med vores rådgivere og dataeksperter, så ræk ud til BiQ.