Kend dine kunder – og undgå krisen
Uanset om du er forpligtet til at overholde Hvidvaskloven eller om du ”blot” vil drive en profitabel virksomhed, så er det en god idé at kende sine kunder så godt som muligt. Da russerne invaderede Ukraine, og EU begyndte at sanktionere de russiske oligarker fik mange danske virksomheder travlt med at undersøge deres kunder og kundernes russiske relationer. Men er det godt nok at handle på bagkant, når en sådan krise indtræffer?
Der kan være mange årsager til at det er fornuftigt at kende sine kunder. Afdækning af en kreditrisiko, mulighed for krydssalg eller mersalg, af lovgivningsmæssige årsager eller som et element i at undgå en shitstorm.
Naturstyrelsen sælger nåletræ til russisk oligark
Det er en historie på dr.dk, som samtidig beskriver hvordan Naturstyrelsen tjener penge på at sælge denne træmasse og at pengene i sidste ende går til oligarker med tætte forbindelser til Putin.
Naturstyrelsen kendte i forvejen til risikoen ved at handle med virksomheden Ilim Nordic Timber, men denne, eller personerne bag, står ikke på nogle sanktionslister, hvorfor de har fortsat samarbejdet for nærværende.
Og det er her vores pointe kommer. Alle virksomheder bør jævnligt gennemgå deres samarbejdspartnere. Er der nogle specielle risici forbundet med de enkelte, og i så fald, hvordan skal man forholde sig? Når krisen kommer og den ”emsige journalist” skriver, hvad skal man så svare? Hvis man har det gode svar klar med det samme, er det trods alt nemmere at komme gennem en potentiel krise i medierne.
”Naturstyrelsen har som følge af sanktionerne løbende kontrolleret, om der skulle være sanktioner mod Ilim Nordic Timber eller ejerkredsen bag firmaet. Hverken firmaet eller personerne i ejerkredsen fremgår af sanktionslisterne, hvorfor styrelsen forsat lever op til den indgåede kontrakt,” svarer Naturstyrelsen. Så Naturstyrelsen har reelt fulgt de krav der stilles til dem. De har vurderet, om de juridisk er forpligtede til at trække sig fra samarbejdet, og vurderet, at det er ikke nødvendigt. Men det moralske er ikke med – eller i hvert fald ikke kommunikeret. Den var nok ikke gået, hvis det havde været en privat virksomhed…
Step 1 i al krisekommunikation
Krisekommunikation bør ikke starte med et opkald fra en journalist, men med en klarlægning af risici. Med en klar strategi for hvordan man kommunikerer besværlige sager, og evt. en proaktiv indsats, hvor man kommunikerer om de ting i ens organisation, som man ved kan skabe en negativ sag. Issues Management, kan man kalde det. Men det kræver først og fremmest en ting. Man skal kende sine issues. Hvor er det udfordringerne findes?
I øjeblikket er det åbenlyst, at det at have russiske samarbejdspartnere / kunder, kan være en udfordring. En lang række større danske virksomheder har trukket sig ud af Rusland, men ingen ved reelt hvor mange der er holdt op med at handle med russiske virksomheder henover landegrænserne. Mon ikke det er den næste bølge af spørgsmål fra kritiske journalister?
Siden den 24. februar er vi blevet kontaktet af en lang række danske virksomheder og en del journalister, som gerne vil have lister over virksomheder der opererer i Danmark, som har russiske ejere. For os har det være interessant at følge hvordan en del af vores kunder har valgt at gå længere end det sanktionerne beordrer dem til at gøre. Hvordan en del kunder vælger løbende at overvåge ejerforholdene hos de virksomheder, som de arbejder sammen med, og vores bud er, at vi kun vil se endnu mere af det. ”KYC, Know Your Customer, er ved at gå fra en nødvendig lovgivningsmæssig foranstaltning i bankverdenen til et samfundsbevidst valg. Vi tror, at virksomhederne er i gang med at tage et større samfundsmæssigt ansvar, og her har de set, at intelligent brug af data kan hjælpe med til at træffe fornuftige valg – også på dette område.” Siger direktør i bdq a/s Rasmus Rask.
