— og hvorfor vi som samfund ikke har råd til at lade kontaktoplysninger degenerere
Da DR for nyligt kunne fortælle, at mødre til donorbørn ikke var blevet informeret om en potentiel genfejl med forhøjet kræftrisiko, løb det koldt ned af ryggen på mange læsere. Ikke på grund af teknisk fejl eller manglende vilje til at oplyse — men fordi sædbankerne ikke havde opdaterede kontaktoplysninger.
Et telefonnummer. En adresse. En e-mail.
Når de ikke vedligeholdes, kan konsekvenserne blive alt fra komplicerede — til direkte livstruende.
Som COO i BiQ og ansvarlig for vores arbejde med datakvalitet formulerer Henrik Hobel det klart:
“Dårlig datakvalitet lyder som et administrativt problem. Men i virkeligheden handler det om tillid, ansvar — og nogle gange om liv og død. Data, der ikke holdes opdateret, mister sin værdi. Og når myndigheder eller virksomheder er forpligtet til at kunne kontakte borgere mange år senere, er det en risiko, der ikke må negligeres.”
— Henrik Hobel, COO, BiQ
Når krav om kontakt bliver et samfundsansvar
I Danmark er der mange områder, hvor organisationer og offentlige instanser lovgivningsmæssigt er forpligtet til at kunne kontakte borgere — også mange år efter et forløb eller en behandling.
Men forpligtelsen hjælper kun, hvis datagrundlaget følger med.
Når en sædbank, et hospital, et forsikringsselskab eller en myndighed ikke kan få fat i den rette person, opstår et data-vakuum: Oplysninger er sendt — men aldrig modtaget.
Resultatet kan være:
- at borgere ikke får livsvigtige sundhedsoplysninger,
- at myndigheder sender breve til afdøde, som i sagen fra Vurderingsstyrelsen,
- at svindel ikke opdages i tide,
- at virksomheder mister penge og troværdighed,
- at compliance-processer bryder sammen.
Hos BiQ møder vi disse udfordringer på tværs af brancher. Derfor arbejder vi dagligt med at sikre, at vores kunder har opdaterede og validerede data spejlet mod fx CPR og CVR-registret – både på personer, virksomheder og større netværk.
Som Henrik Hobel skriver:
“Data bliver aldrig bedre end det, man fodrer sine systemer med. Kvaliteten bliver altså ikke bedre end det input der kommer på dag 1”
— Henrik Hobel
Når kontaktoplysninger degenererer – konsekvenserne er reelle
Manglende opdatering af kontaktdata virker måske som en lille risiko. Men vi ser igen og igen, at den lille risiko bliver den store fejl.
Henrik Hobel formulerer det præcist i sin artikel om Vurderingsstyrelsens fejl, hvor tusindvis af breve blev sendt til afdøde:
“Det kunne nemt være undgået. Der findes løsninger, som øjeblikkeligt kan tjekke, om folk er levende, om adresserne er korrekte eller om vedkommende har skiftet navn.”
— Henrik Hobel
Det samme gælder i den aktuelle sag om donorbørn:
Hvis kontaktoplysninger havde været vedligeholdt systematisk og med aktuel datakvalitet, havde berørte familier modtaget kritiske sundhedsoplysninger i tide.
Datakvalitet er ikke en luksus – det er infrastruktur
I BiQ arbejder vi med datakvalitet som en grundlæggende, samfundskritisk disciplin. Det gælder både, når vi sikrer:
- validering af stamdata (navn, adresse, status)
- historiske data og ejerforhold
- overvågning af løbende ændringer
- compliance-krav for KYC/AML
- kvalitet af teledata, også når lovgivning ændrer rammerne
For som Henrik Hobel skriver i forbindelse med teledata:
“En god datakvalitet er nødvendig for at træffe korrekte beslutninger.”
— Henrik Hobel
Det gælder i den finansielle sektor.
Det gælder i det offentlige.
Og det gælder, når menneskers helbred og fremtid kan være på spil.
Fra alarmsager til handling: Hvad kan organisationer gøre?
Der findes konkrete, effektive måder at undgå fejl som dem, vi nu ser konsekvenserne af:
1. Validér data ved indsamling
Forkerte kontaktoplysninger ved oprettelse skaber problemer i årevis.
2. Brug ekstern datavask og berigelse
Automatiske datavask-løsninger kan holde stamdata ajour – døgnet rundt.
3. Overvåg ændringer løbende
Med – med automatiserede løsninger kan organisationer få direkte besked, når en persons adresse ændrer sig, når en kunde dør, eller når et selskab skifter status. Det er netop den type mekanisme, der kunne have forhindret sager som både Vurderingsstyrelsens og sædbankernes.
4. Dokumentér, at du har gjort dit
Når lovgivning kræver, at man kan kontakte en borger senere, er datakvalitet ikke bare drift – det er compliance.
Et kald til hele branchen – og til det offentlige
Når utilstrækkelig datakvalitet får livstruende konsekvenser, er det ikke nok at konstatere, at ”der skete en fejl”. Fejl sker. Men utilstrækkelig datakvalitet sker kun, når processer og ansvar ikke er på plads.
Som i sporten er fundamentet vigtigere end de flotte detaljer. Man vinder sjældent en Champions League-finalen på tilfældigheder – og man beskytter ikke borgere eller patienter på et datagrundlag, der sakker bagud.
Derfor er datakvalitet ikke kun en teknisk øvelse.
Det er en etisk forpligtelse.
Afslutning: Datakvalitet redder liv – når vi tager den alvorligt
BiQ’s mission er enkel: at sikre, at beslutninger træffes på det rigtige grundlag.
Det gælder, når det handler om kreditvurdering.
Om svindelbekæmpelse.
Om compliance.
Og som vi nu tydeligt ser – også når det handler om sundhed og livskritiske beskeder.
Som Henrik Hobel afslutningsvis siger:
“Data er først værdifulde, når de er korrekte, vedligeholdte og brugt ansvarligt.”
— Henrik Hobel
Hvis den aktuelle sag lærer os én ting, er det dette:
Utilstrækkelig datakvalitet er ikke bare dyrt. Det kan være farligt.
Vil du høre mere om, hvordan BiQ hjælper offentlige og private virksomheder med at sikre korrekte data, overvågning og compliance?
Kontakt os på 70 25 50 65 – vi hjælper gerne.
