
Navnet på papiret: Sådan afslører data stråmanden

Når et selskab går konkurs, fremgår det af CVR, hvem der var registreret i ledelsen. Det er ikke altid den person, der reelt styrede selskabet. Stråmanden er en person, der lægger navn til som direktør eller ejer, mens en anden, bagmanden, reelt trækker i trådene. Det sker typisk, fordi bagmanden ikke selv kan eller vil stå i ledelsen: Han har måske konkurskarantæne, flere konkurser bag sig eller et navn, der er belastet i medierne, eller han vil slippe for ansvaret, når selskabet er ved at gå ned. Med hans eget navn i registret ville bankens kreditvurdering eller kundens og leverandørens kontrol formentlig slå ud. Med et ubelastet navn går tjekket igennem, og kontrollen er omgået.
Regningen havner hos leverandører, ansatte og det offentlige, der står tilbage med ubetalt skat og moms, mens den, der reelt drev selskabet, ofte kan starte forfra. Det er heller ikke risikofrit at lægge navn til. Konkursreglerne rammer også den, der formelt sidder i ledelsen, og både stråmand og bagmand kan få karantæne. Mange stråmænd ved dog ikke, hvad de har sagt ja til.
Kort fortalt: En stråmand er en person, der står registreret som direktør eller ejer af et selskab uden reelt at styre det. Stråmanden afsløres sjældent af ét enkelt forhold, men af mønstret i rollehistorikken: korte direktørposter, konkurser kort efter et ledelsesskifte og bagmænd, der vender tilbage efter flere års fravær. Mønstrene kan aflæses i offentlige data fra CVR og giver en risikoindikation, ikke et bevis.
Hvordan afslører data en stråmand?
Stråmanden ser ikke nødvendigvis mistænkelig ud. Nogle gange kan man se det på vedkommendes egen historik, fx mange indtrædener i ledelser tæt efter hinanden og korte perioder som direktør. Andre gange er han ny i registrene eller helt uden pletter. Derfor er det ofte mønstret omkring ham, der afslører ham: hvornår han kom ind, hvor længe han blev, hvem der sad før og efter, og hvad der skete med selskabet bagefter.
Oplysningerne findes i offentlige data: hvem der har siddet i ledelsen og ejet selskabet hvornår, samt status, adresser og brancher over tid. Lægger man det sammen for hele personkredsen, træder mønstrene ofte frem.
Et tænkt forløb kan illustrere det. En mand driver et anpartsselskab, der går konkurs. I de følgende tre år står han ikke i ledelsen af noget selskab, men han ejer stadig et par stykker. Imens får et af dem en ny direktør, en yngre person uden andre roller i registret. Fire år efter konkursen bliver manden direktør igen, og samme uge går den unge direktør ud. Hver for sig ser hændelserne uskyldige ud. Sammen danner de et mønster, som er foreneligt med en konkurskarantæne og en stråmand, der har holdt pladsen varm.
Syv typiske former for stråmandsbrug
Fronten for en bagmand. Den reelle person ejer selskabet, men en anden står som direktør. Når han igen kan eller vil stå frem, overtager han selv ledelsen, og stråmanden går ud, ofte samme uge. I data ser man en person, der efter en konkurs forsvinder fra ledelsen i nogle år og derefter vender tilbage.
Her er det værd at kende reglerne. En almindelig konkurskarantæne varer tre år og forbyder kun ledelse af selskaber med begrænset hæftelse. Man må stadig eje selskaber og drive en virksomhed med personlig hæftelse. Ved særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse kan karantænen vare fem år, og ved gentagelse bliver den skærpet, så også virksomheder med personlig hæftelse er omfattet. Ved dom kan en person desuden frakendes retten til at lede selskaber i 1 til 5 år eller på ubestemt tid (“indtil videre”), og en frakendelse på ubestemt tid kan tidligst prøves ved retten efter 5 år. Hvor længe fraværet varer, og hvad personen laver imens, siger derfor noget om, hvilken situation mønstret passer med. Det beviser dog ikke, at der har været en karantæne.
Stråmanden i sidste øjeblik. Selskabet er i problemer, og ejeren overdrager det til en ny person kort før konkursen. Den nye person sidder i uger eller få måneder. Han har typisk mange korte direktørposter og mange konkurser bag sig, og de samme to personer afløser ofte hinanden i flere selskaber. Adresse, branche og navn skiftes gerne lige før konkursen.
Selskabet, der står i stråmandens navn fra start. Stråmanden står som ejer og direktør fra det tidspunkt, hvor aktiviteten begynder, enten fordi han stifter selskabet, eller fordi han køber det. Sporet kan føre til en nærtstående med konkurser bag sig, som har forladt alle sine egne roller og nogle år senere overtager ledelsen og måske også ejerskabet. Det kan også føre til en betalt stråmand eller en, der er blevet presset og ikke har styrken til at sige fra.
Ejerskab parkeret hos en nærtstående. En person uden en rolle i ledelsen får hele ejerskabet, ofte via et holdingselskab, og nogle år senere går det videre til en nærtstående. Enten er den nærtstående helt usynlig imens, eller han leder selv selskabet, men holder ejerskabet ude af sit navn. Det kan beskytte kapitalandelene mod personlige kreditorer og holde navnet ude af ejerkredsen, når andre tjekker den. Der kan også være lovlige grunde, så mønstret er først og fremmest noget, der kræver en forklaring. Læs mere om, hvordan ejerstrukturer afslører stråmandsvirksomheder.
Ægtefælle og børn på samme adresse. Personer på samme privatadresse skiftes til at stå som ejer og direktør. Et nyt selskab i samme branche og på samme adresse stiftes, mens det gamle stadig lever, og kort efter går det gamle konkurs. Efternavnet er ikke altid det samme, så adressen er det sikreste spor.
Parkering for en selskabsfabrik. Nogle aktører stifter selskaber i serier og parkerer dem hos faste personer, indtil de sælges. Køberne bruger dem nogle gange kriminelt. Parkeringsstråmanden har ledelse eller ejerskab i hundredvis af selskaber, og hans rolle slutter præcis den dag, selskabet sælges.
Medieflugt. En person med negativ omtale får en stråmand uden omtale ind for en tid eller skifter navn. Mønstret ligner karantænens, og de to kan først skilles ad, når aktive karantæner bliver vist i CVR. Det sker, når de regler, Folketinget vedtog i august 2026, træder i kraft, og kun mens karantænen løber.
Typerne er ikke vandtætte. Den samme person kan passe på flere af dem.
Hvem er folkene omkring stråmanden?
En stråmand står sjældent alene. Bagmanden har typisk konkurser bag sig og et fravær fra ledelsen. Sælgeren har drevet sit selskab i årevis, men overdrager det kort før, det går ned. Konkursrytteren sidder selv i ledelsen, til selskabet går konkurs, og det gentager sig over flere år. Selskabsfabrikken stifter selskaber i serier og forlader dem, når de sælges.
Faldgruber: Når mønstret har en lovlig forklaring
Mange af kendetegnene findes også i lovlige sammenhænge, fx i familieselskaber, holdingstrukturer og professionelle bestyrelser. Et enkelt signal siger derfor ikke meget. Det er kombinationen, der tæller, og mindst ét af forholdene skal i sig selv pege på stråmandsbrug, fx korte poster, konkurs kort efter at personen er gået, eller en tilbagevenden efter flere års fravær. Få eller ingen ansatte i forhold til den aktivitet, et selskab viser udadtil, er også værd at notere.
Omvendt skal et mistænkeligt forhold forklares, selvom resten af forløbet ser normalt ud. Vender en person tilbage som direktør i få uger og sidder senere i samme selskab i flere år, er de få uger stadig værd at spørge til.
Hvad ændrer det, at karantæner bliver synlige i CVR?
Når aktive karantæner bliver synlige i CVR, bliver det lettere at se, hvem der ikke må lede et selskab lige nu. Men oplysningen forsvinder igen, når karantænen udløber, og den siger intet om dem, der aldrig fik en karantæne, eller som har fundet en stråmand. Rollehistorikken i CVR vil derfor stadig være den vigtigste kilde, fordi den ikke slettes.
Mønstrene giver en risikoindikation, ikke en dom. De viser, hvor man bør se nærmere efter, før man yder kredit eller skriver under på en aftale.
Ofte stillede spørgsmål om stråmænd
Hvad er en stråmand?
En stråmand er en person, der står registreret som direktør, bestyrelsesmedlem eller ejer af et selskab, mens en anden person, bagmanden, reelt styrer det.
Hvorfor bruger man en stråmand?
Typisk for at omgå en konkurskarantæne, undgå at et belastet navn får bankens eller samarbejdspartneres kontrol til at slå ud, eller for at slippe for ansvaret, når et selskab er ved at gå ned.
Hvor længe varer en konkurskarantæne?
Normalt tre år. Ved særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse kan den vare fem år, og ved gentagelse skærpes den, så den også omfatter virksomheder med personlig hæftelse.
Kan man se i CVR, om en person har konkurskarantæne?
Når de nye regler træder i kraft, bliver aktive konkurskarantæner vist i CVR, men kun mens karantænen løber. Udløbne karantæner og stråmandsforløb fremgår ikke.
Hvordan opdager man en stråmand?
Ved at se på rollehistorikken for hele personkredsen: korte direktørposter, konkurs kort efter at en person er gået, tilbagevenden efter flere års fravær og personer på samme adresse, der skiftes til at stå som ejer og direktør. Ét signal alene er ikke nok; det er kombinationen, der tæller.
BiQ leverer data om virksomheder, personer og adresser, som gør det nemmere at se disse mønstre på tværs af hele personkredsen.
Læs også
Kilder
- Konkursloven § 158 (varighed: 3 år, 5 år ved særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse, gentagelse) og § 159 (hvad karantænen omfatter, herunder virksomheder med personlig hæftelse): Lovguiden: konkursloven §§ 158-169 og Danske Love: konkursloven § 159
- Straffeloven § 79, stk. 2-3: frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden personlig og ubegrænset hæftelse i 1 til 5 år eller indtil videre; ved frakendelse indtil videre kan spørgsmålet indbringes for retten efter 5 år (§ 78, stk. 3): Danske Love: straffeloven § 79
- Offentliggørelse af aktive konkurskarantæner i CVR, vedtaget af Folketinget 27.08.2026. Ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse: Penta: Konkurskarantæner bliver offentligt tilgængelige i CVR og Storm Advokatfirma: Aktive konkurskarantæner bliver offentligt tilgængelige i CVR
- Praksis for konkurskarantæne: Lovguiden: praksisoversigt om konkurskarantæne
Lovtekster kontrolleret 18.11.2026. Foto: Københavns Domhus, Daderot / Wikimedia Commons (CC0).
Læs også om BiQ Risk
Vil I se det på jeres egne data?
Prøv en af løsningerne gratis, eller book en gennemgang — det er jer, der bestemmer rækkefølgen.

