Skattestyrelsen har for nylig sat en omfattende kontrol i gang mod virksomheder, der mistænkes for at bruge falske fakturaer. 270 formodede fakturafabrikker er under undersøgelse – tilsammen har de udstedt fakturaer for 5,9 milliarder kroner. Samtidig granskes 6.484 formodede kunder til disse virksomheder, skriver Finans.
“Tallene er voldsomme,” siger DI’s seniorchefkonsulent Frederik Krogsøe til Finans. Og det er svært at være uenig. Ifølge Skattestyrelsen bruges de fiktive fakturaer til at dække over arbejde eller ydelser, der aldrig er leveret. Pengene sendes tilbage i kontanter mod et gebyr og kan derefter bruges til sort løn – eller til at hvidvaske penge fra blandt andet organiseret kriminalitet.
Fagbladet 3F peger på, at de falske fakturaer især ses hos virksomheder i byggebranchen, rengøringsbranchen og blandt vognmænd. Og Skattestyrelsens egne erfaringer taler et tydeligt sprog: Der konstateres fejl i ni ud af ti kontroller på området.
Det rejser et helt centralt spørgsmål for enhver virksomhed, der handler med andre virksomheder: Ved du egentlig, hvem du sender penge til – og hvem der sender penge til dig?
Onboarding er kun begyndelsen
Mange virksomheder har en proces for at tjekke nye kunder og samarbejdspartnere, når forholdet indledes. Det er godt – men det er ikke nok. En virksomhed, der så solid og troværdig ud, da samarbejdet startede, kan se helt anderledes ud et år senere.
Ejerkredsen kan skifte. Der kan komme nye direktører uden erfaring – eller med en fortid fyldt med konkurser. Regnskaber kan udeblive eller blive afleveret for sent. Revisor kan pludselig fratræde. Og i værste fald kan virksomheden være blevet en del af en kæde af fakturafabrikker eller stråmandsselskaber, uden at det kan ses udefra ved første øjekast.
Derfor er løbende screening lige så vigtig som den indledende kontrol. Risiko er ikke en statisk størrelse, der bliver afklaret én gang for alle – det er en tilstand, der skal holdes øje med, så længe samarbejdet varer.
Særlig grund til at være på vagt i risikobrancher
Handler din virksomhed med underleverandører, kunder eller samarbejdspartnere inden for brancher som bygge og anlæg, rengøring eller vognmandserhvervet, er der ekstra god grund til at skærpe kontrollen. Det er netop i disse brancher, at fakturafabrikker og kædesvig historisk set optræder hyppigst – ofte fordi lange leverandørkæder, meget manuel arbejdskraft og skiftende underleverandører gør det lettere at sløre, hvem der reelt udfører arbejdet, og hvor pengene ender.
Konsekvensen rammer ikke kun bagmændene. Lovlydige virksomheder, der ubevidst har handlet med en fakturafabrik eller en underleverandør i en svigskæde, kan selv blive trukket ind i sager om skattesvig eller social dumping – med driftsstop, bøder og omdømmeskade til følge.
Myten om, at det er for bøvlet
Mange, som ikke nødvendigvis er specialister i det administrative omkring risikovurdering, vurderer, at det tager for lang tid, at det er for bøvlet, og at det kun er for personer i den finansielle sektor – men sådan er det slet ikke.
Med for eksempel BiQ Risk kan man lave en hurtig vurdering af, om en given virksomhed kræver yderligere undersøgelser, eller om den ser god nok ud til, at man roligt kan gå videre. Det kræver hverken lang tid eller specialistviden at komme i gang – det kræver blot, at man ved, hvor man skal kigge, og at man husker at kigge igen.
Sådan kommer du i gang
Screening af kunder behøver ikke at være en stor, tung proces. Med løsninger som BiQ Risk og BiQ Datamanager kan din virksomhed på få minutter få indsigt i, om en kunde eller samarbejdspartner udviser tegn på øget risiko – for eksempel gennem konkurshistorik, forsinkede regnskaber, hyppige ejerskift eller usædvanlige branchekombinationer. De samme værktøjer kan bruges til at holde løbende øje med de kunder, du allerede har, så du opdager ændringer, før de bliver et problem.
Ofte stillede spørgsmål om kundescreening
Er det ikke for bøvlet at foretage en risikovurdering på alle ens kunder?
Nej, vi har løsninger, som bygger på BiQ Risk og/eller BiQ Datamanager, som på få minutter kan hjælpe dig med denne screening.
Er risikovurdering kun noget for banker og andre finansielle virksomheder?
Nej. Alle virksomheder, der handler med andre virksomheder, kan risikere at blive en del af en svigskæde – uanset branche. Derfor giver det mening for langt de fleste at kende deres kunder og samarbejdspartnere.
Er det nok kun at screene kunder, når man onboarder dem?
Nej. Risiko er ikke statisk. En kunde, der var solid ved onboarding, kan ændre sig markant over tid – for eksempel ved ejerskifte, tabt egenkapital eller manglende regnskaber. Derfor anbefaler vi løbende overvågning, ikke kun et engangstjek.
Kræver det stor teknisk indsigt at komme i gang med screening?
Nej. Både BiQ Risk og BiQ Datamanager er bygget som brugervenlige selvbetjeningsløsninger, som ikke kræver specialistviden i compliance eller dataanalyse for at bruge.
Hvad gør jeg, hvis en kunde eller samarbejdspartner viser tegn på risiko?
Så er første skridt at undersøge nærmere – for eksempel ved at kigge på ejerkæde, regnskabshistorik og netværk. Herefter kan man beslutte, om samarbejdet skal fortsætte som normalt, kræve yderligere dokumentation, eller om man skal takke nej.
Ingen er immune
Skattestyrelsens kontrol af 6.484 formodede kunder til fakturafabrikker er en påmindelse om, at ingen virksomhed er immun over for at blive trukket ind i økonomisk kriminalitet – hverken som offer eller, ufrivilligt, som medspiller. Løsningen er ikke mistænksomhed over for alle kunder, men systematisk og løbende kundekendskab. Det er hverken bøvlet eller forbeholdt den finansielle sektor – det er god forretningsskik.
