Siden 2018 har det været et krav, at alle kunne få oplysninger om hvem den reelle ejer af en virksomhed er. Det har en ny dom fra Luxembourg måske sat en stopper for, da EU-domstolen har dømt at hensynet til borgeres anonymitet skal sættes over muligheden for at forhindre svindel.
En ny dom i Luxemburg kan vise sig at få alvorlige komplikationer. Dommen omhandler reelle ejeres mulighed for at nægte, at oplysninger om deres ejerskaber bliver videregivet til offentligheden. Eller med andre ord, muligheden for at skjule hvem der reelt ejer en virksomhed.
I sin yderste konsekvens vil EU-domstolen gøre det endnu nemmere for russiske oligarker og kriminelle at svindle på tværs af EU. Luxemburg, Holland, Belgien og Østrig har således allerede lukket deres ejerregistre ned og i Danmark overvejer Erhvervsstyrelsen i øjeblikket deres holdning.
Kampen mod svindel er en kamp der vedrører os alle, og her risikerer vi altså at svindlerne får lettere adgang til at svindle på tværs af landegrænser i EU. Derfor er det også stærkt bekymrende når man indfører yderligere barrierer for alle der bekæmper svindel.
Rasmus Rask, direktør i bdq a/s
Rasmus fortsætter: ”Vi ved fra vores kunders brug af vores dataløsninger, at oplysninger om ejerforhold er et ekstremt vigtigt parameter i forhold til kreditgivning og screening af nye såvel som eksisterende kunder.”
”I mine øjne bør virksomhedsejere være stolte over at have oparbejdet formuer og værdier i selskaber, men i et land med Jantelov vil nogen foretrække at det er en helt privat information. Hvidvaskloven har i EU og Danmark krævet at information om ejerskab af selskaber har været offentlig og tilgængelig. Baggrunden er naturligvis massiv svindel og hvidvask, foretaget både med og uden bankers viden derom. Fokus med loven har derfor også været at informationerne om de reelle ejere af virksomheder og dermed de endeligt ansvarlige for svindlen skulle frem i lyset. I Danmark er det derudover muligt at begrænse sit ansvar (sin risiko) til en ansvarlig kapital man indskyder i et selskab. Samtidigt opnår man en række skattefordele bl.a. fordi selskaber beskattes anderledes end personindkomster og fordi der er en række fradragsmuligheder forbundet med drift og investeringer i selskabsregi. Derfor vil der helt naturligt være store formuer bundet i selskaber som i sidste ende ejes af personer eller fonde, så hvorfor skjule det?” Slutter Rasmus Rask.
”Fraud Forum”, som bdq faciliterer, får d. 19. januar 2023 besøg af Erhvervsstyrelsen og der er således lagt op til en særdeles spændende dialog omkring EU-dommens betydning for danske virksomheders hverdag…
