HusCompagniet omsætter for næsten 3 mia. kr. om året, er børsnoteret og samarbejder med op mod 1.000 underleverandører. Alligevel viser en afsløring fra Finans/Jyllands-Posten, at mindst 15 af selskabets underleverandører kan kobles direkte til hvidvask, fiktive fakturaer og groft uforsvarlig forretningsførelse.
Én af underleverandørerne var ledet af en mand, der allerede var dømt for hashsmugling, da HusCompagniet hyrede ham. Han nåede siden at blive dømt igen — denne gang for hvidvask og brug af fiktive fakturaer — mens han stadig var i arbejde for typehusvirksomheden.
Personkredsen bag et andet selskab på listen fik konkurskarantæne for groft uforsvarlig forretningsførelse, stiftede et nyt selskab og arbejdede videre for HusCompagniet. Det selskab gik også konkurs. Og HusCompagniet fortsatte samarbejdet med personerne bag via endnu et nyt selskab.
En ekstern AML-konsulent fra Implement Consulting Group kaldte sagen “alvorlig” over for Finans. En lektor fra CBS var mere direkte: “Når I kan finde disse sager, ville HusCompagniet også kunne. Når der kan slippe sådanne sager igennem — med så mange røde flag — kan det tyde på, at man ikke har været så interesseret.”
Sagen om HusCompagniet er ikke et enkeltstående tilfælde. I flextrafik-skandalen på Fyn afslører TV2 Fyn, at tre brødre med domme, konkurser og skattegæld fik kørselskontrakter for tæt på 750 mio. kr. med offentlige trafikselskaber. Hvidvasksekretariatet under NSK har udpeget byggebranchen som én af de allerstørste kundegrupper for fakturafabrikker — og transportbranchen er tæt på.
Det er ikke tilfældighedernes spil, eller en pegen fingre af HusCompagniet, men det er et strukturelt problem i den måde, mange virksomheder screener deres leverandørkæder på.
