I 2022 modtog Hvidvasksekretariatet næsten 90.000 underretninger om hvidvask. Det var en stigning på ca. 20.000 stk. på et år. Er det et udtryk for, at der er en stor stigning i omfanget af hvidvask, eller er det reelt ”bare” et udtryk for, at der er større opmærksomhed på området og flere, der underretter? Hos BiQ tror vi det sidste er tilfældet og henstiller til, at der fra politisk side kommer yderligere fokus på kampen mod Hvidvask.
Dykker man ned i tallene i årsrapporten fra Hvidvasksekretariatet er der enkelte områder, hvor der er store udsving ift. tidligere år. I flere tilfælde nævnes enkeltaktører, der har ændret praksis, som værende årsag til stigningerne og altså ikke en udvikling i omfanget. Et eksempel er realkreditbranchen. Her var der i 2021 kun 46 underretninger. I 2022 var dette tal steget til 1.166. I årsrapporten beskriver de denne stigning, og at den stammer fra et enkelt realkreditinstitut, som er begyndt at foretage underretninger på mistanken om anvendelse af sort arbejdskraft i forbindelse med renovering af ejendomme. Men det betyder også, at en lignende indsats ikke foregår i de øvrige realkreditinstitutioner.
Lovende ny indsats mod hvidvask i Holland
16 milliarder Euro, eller næsten 120 milliarder Danske Kroner, det er det beløb, som man estimerer bliver vasket hvide hvert år i Holland. 2 % af dette beløb bliver konfiskeret. Den Hollandske stat går således glip af 3-4 Storebæltsforbindelser om året… 5 større Hollandske banker er nu gået sammen om at forhindre hvidvask i et stort samarbejde de kalder Transaction Monitoring Netherlands (TMNL).
Monitorering af transaktioner på tværs af banker
Økonomisk svindel, trafficking og narkohandel skaber store summer af kontanter, der skal vaskes hvide. Ofte bliver denne hvidvask spredt ud på flere banker for at undgå at bankernes advarselslamper begynder at blinke. Det er én af de vigtigste årsager til at de fem banker (ABN AMRO, ING, Rabobank, Triodos Bank og Volksbank) gik sammen og stiftede TMNL.
Her samles alle transaktioner fra de fem banker i en samlet database, hvor de så bliver analyseret. Hvis der er mistænkelige sammenhænge, bliver de enkelte banker notificeret om potentiel hvidvask, og så går en egentlig efterforskning i gang. Herefter er det bankernes ansvar at gå til politiet eller konkludere, at der er naturlige forklaringer på adfærden.
Ét af TMNL’s mål er at bevise, at modellen virker og de rent faktisk forhindrer en del hvidvask. Når de har dette bevis, så vil de meget gerne åbne op, såvel nationalt som internationalt. Internationalt primært som en samarbejdsform, der kan kopieres af andre lande, nationalt på en måde så andre banker end de fem grundlæggere kan komme med i samarbejdet.
En model til inspiration
I Danmark har Nationalbanken i en analyse tilbage i 2021 konkluderet at en model, som den Hollandske vil identificere en del af den økonomiske svindel, man oplever i dag.
Det er nødvendigt med en uafhængig instans, som driver den samlede database. En instans, som modtager data, analyserer og giver data tilbage til dem, der har leveret ind til samarbejdet. Når man ser, at de kriminelle deler deres vaskerivirksomhed ud på mange forskellige banker, så er det nødvendigt at man også kigger på transaktioner fra flere forskellige banker. Vi er sikre på, at resultaterne fra Holland kommer til at være entydige. Hvidvask bliver opdaget langt hurtigere og bliver gjort meget mere besværligt. Det sikrer, at den personfarlige kriminalitet, der ligger bag, bliver mindre lukrativ, og det sikrer flere penge i den danske statskasse.
Nationalbanken konkluderer, at man med et sådan samlet system kan tage et skridt, og Hvidvasksekretariatet peger på at ”kampen mod hvidvask af ulovligt udbytte er en fælles sag, og derfor er underretningerne helt essentielle i arbejdet med at dæmme op for hvidvask og terrorfinansiering. ”
Når både Nationalbanken og Hvidvasksekretariatet peger på, at vi kan gøre en større indsats og fange mere hvidvask, så er vi i BiQ af den holdning, at det SKAL vi gøre – det har vi en pligt til – og så er vi slet ikke begyndt at tale om Hawala og andre lignende systemer, som i høj grad bliver benyttet til at flytte penge over landegrænser, men lad os først fokusere på nogle af de udfordringer vi kan gøre noget ved her og nu.
I BiQ har vi arbejdet på udviklingen af et produkt, BiQ Fraud, som skal være med til at indikere om en given virksomhed har en højere risiko en andre for at bedrivel økonomisk svindel. Læs om det her.
